 |
Danmark 2015............................................................ |
 |
Påsketur
2. – 3. april 2015
Et fristende tilbud fra "Small Danish Hotels" førte til, at vi besluttede at køre denne lille tur i det
tidlige forår.
Her følger lidt om vores oplevelser undervejs med tilhørende link til dias/videoshow, som i billeder viser indtryk fra turen.
Lidt teknisk:
Alt billedmateriale på denne tur er optaget i høj opløsning og
videoer i formatet 16:9.
Det betyder, at billedfilen er temmelig stor.
Det medfører, at download-tiden kan blive ret lang, hvis du ikke har en meget hurtig internetforbindelse.
Hvis du oplever,
at billedfilen "hakker", "fryser" eller slet ikke starter, kan du prøve
1) at være tålmodig og vente på at filen hentes,
2) at aktivere "pause" på afspilningsskærmen et stykke tid eller
3) at aktivere "stop" og derefter starte afspilningen forfra.
Længden af billedfilen er angivet i min:sek og
der er tilsat lidt stemningsmusik.
Tænd for dine høttalere
Skærtorsdag den 2.
april:
Vi startede med at besøge "Den
Genfundne Bro".
Det drejer sig om en gitterbro over Gudenåen ved Vestbirk,
som blev bygget i 1899. Kun 30 år senere blev den nedlagt, fordi sporvidden på jernbanen mellem Silkeborg og Horsens skulle udvides. Broen blev erstattet af en dæmning og dækket med jord.
Horsens Kommune besluttede at grave broen fri og restaurere den. Samtidig skulle dæmningen fjernes, så Gudenåen igen kunne løbe frit under broen - akkurat som indtil
1929.
Nu fremstår den gamle bro igen - flot malet i en behagelig rød farve.
Så gik turen nordpå, hvor vi havde planlagt en tur rundt om Hjarbæk Fjord.
Her kunne vi nyde det dejlige vejr og se på de smukke omgivelser i det lave
område ned mod fjorden, der som en af de sydligste forgreninger af
Limfjorden
når næsten til Viborg.
Vi spiste frokost på Hjarbæk Kro - et rigtig hyggeligt
sted, med en lang fortid, bl.a som toldsted for varer, der fra Limfjorden skulle
fragtes til Viborg.
Vi krydsede Hjarbæk Fjord ved Virksund, hvor en
dæmning for årtier tilbage var ved at kvæle alt liv i fjorden p.g.a. manglende
vandudskiftning. Vi fortsatte nordpå gennem Farsø til Vilsted Sø, som inden for
de senere år er blevet genetableret efter at have været næsten tilgroet. Vi
fandt et fugletårn, hvorfra der var fin udsigt over hele området.
Så
gik turen sydpå mod Hvalpsund, hvor vi indlogerede os på Hvalpsund Færgekro.
Her fik så om aftenen dét, der havde lokket os af sted på turen: En 5-retters
gourmet-menu.
Det var lækkert - men næsten for meget!
Langfredag den 3. april:
Dagen startede med en lille sejltur på 15 minutter over til Sundsøre i Salling.
Her fulgte vi
Margueritruten rundt langs den nordlige kyst og
derefter sydpå til Glyngøre.
Længere sydpå besøgte vi den gamle
middelalderborg Spøttrup, hvor vi brugte en del tid.
Fra Spøttrup kørte vi forbi Hjerl Hede til Stubbergård Sø, hvor vi nød det gode
vejr og en dejlig udsigt over hedelandskabet.
Herfra gik turen over
Herning, motorvejen til Funder, videre til Silkeborg og hjem.
Turen blev kun
afbrudt af et ophold ved en pølsevogn ved Simmelkjær.
Her holdt vi pølsegilde -
lidt af en kontrast til de 5 retter dagen før!
----------------------------------
Konklusion:
Sådan en lille, kort tur i det danske land er rigtig dejlig - og da især, når vejret er flot.
Det kunne vi godt finde på at gentage.
PR©2015