Norge 2008 ...................................

Tur til Norge/Kinsarvik – 5. – 10. juni 2008

Nedenfor kan du læse en kort beskrivelse af de enkelte dage
 med efterfølgende link til et dias/videoshow,
som gerne skulle være et supplement til teksten – eller omvendt.

Torsdag den 5. juni:

Vi kørte hjemmefra kl. ca. 8.00 for at have god tid til at komme til Hirtshals til kl. 11.15 – 1 time før vi skulle sejle til Kristiansand med ColorLines nye, hurtige SuperSpeed 1.

Vejret var strålende – som det havde været i det meste af maj måned – og sejladsen var meget behagelig.

Efter 3½ time var vi i Kristainsand og kunne begynde på ca. 1 times kørsel op gennem Setesdalen til en campingplads i Longerak ved Byglandsfjorden. Denne plads havde vi udpeget, da den dels lå i passende afstand fra Kristiansand, dels i passende afstand fra Kinsarvik, hvor vi havde bestilt de følgende 4 overnatninger på forhånd.

Det viste sig, at pladsen havde en pragtfuld beliggenhed lige ned til vandet – men der var ingen betjening, da vi kom. Der sad blot en seddel i vinduet med opfordring til at finde en hytte og flytte ind. Ejeren ville så komme senere.

Det gjorde vi så og hen på aftenen dukkede ejeren op og vi fik betalt 375 Nkr. for hytten.  

Klik her for at se ”Til Longerak” (2:42)

Fredag den 6. juni:

Vi fik en god nattesøvn og var klar til afgang videre nordpå kl. 9.00.

Vejret var fortsat fantastisk med høj himmel, klar sol og temperaturer omkring de 22 – 23 grader.

Vi gjorde masser af små ophold for at nyde det norske landskab, som vi aldrig bliver trætte af. Denne gang var vi enige om, at vi vist aldrig havde set det flottere, dels fordi vejret var med os, dels fordi tidspunktet gjorde, at der stadig var masser af sne på fjeldene.

Vi havde tænkt os at ”snyde” for et par af de utallige tunneller, nordmændene har lavet til deres veje, og i stedet tage en gammel, nedlagt vej.

Det skulle dog hurtigt vise sig at være en dårlig idé. Da vi mellem Haukeligrend og Røldal ville ”snyde” for en tunnel ved Dyrskar, mødte vi et dansk par, der sad fast i sneen, der over en længere strækning dækkede ca. 80% af den gamle vejs bredde.

De sad nu og ventede på en traktor, der kunne trække dem fri!

Vi vendte om og kørte gennem en absolut snefri tunnel.

Resten af vejen nød vi det mange steder sneklædte landskab på behørig afstand og turen til Kinsarvik gik fint. Vi måtte dog – endnu engang – konstatere, at det tager længere tid end man tror, at køre i Norge, så klokken blev 17 før vi nåede frem til vores hotel og blev ”installeret”.

Vi nød en dejlig buffet til aften og gik derefter en tur i området, før vi totalt udkørte gik til ro kl. 22.30.  

Klik her for at se ”Til Kinsarvik” (4:37)

Lørdag den 7. juni:

Stadig flot vejr, så vi bestemte os for at undersøge, om det også gjaldt for Bergen, som jo har ry for at have et rekordhøjt antal regnvejrsdage.

Vi kørte til Brimnes og tog færgen til Bruravik, hvorefter vi kørte via Voss til Bergen.

Der må være rekord i antal tunneller på den vejstrækning.

Vi talte dem ikke, men der var mange - af forskellig længe.

Vejret i Bergen var som alle andre steder: Varmt og med bagende sol – omkring 23 grader. Vi fik bilen afsat i et P-hus og gik tur på Bryggen, hvor hundredvis af mennesker benyttede det gode vejr til at omdanne hele havneområdet til én stor udendørs fortovscafé..

Vi så også lidt på Bergenhus og tog derefter Fløibanen op til et højdepunkt – kun 320 m o.h., men med en utrolig udsigt over Bergen, som fylder ret meget i areal.

Hjemad tog vi vej 7 over Norheimsund til Kvanndal, hvorfra vi tog færgen til først Utne og derefter til Kinsarvik.

Vi var hjemme på hotellet og klar til buffet kl. 19.30.  

Klik her for at se ”Bergen” (6:09)

Søndag den 8. juni:

Nu havde vi jo vænnet os til, at solen skinnede fra en skyfri himmel, så vi var lidt forbavsede over at vågne op til en himmel med slørskyer, som varslede vejrskifte.

Sådan blev det også.

Vi kørte først til Øvre Eidfjord for at besøge Hardangervidda Natursenter.

Det er et ret nyopført center, der viser meget om Hardangerviddas geologiske udvikling og livet på højsletten.

Efter dette besøg fortsatte vi ad vej 7 mod Geilo. Det er en turistvej, der fører op over højsletten og på denne årstid er der stadig masser af sne i området – dog ikke på vejen. Det er utroligt fascinerende at køre i sådan et landskab, hvor man simpelthen bliver nødt til at stoppe mange gange og nyde synet.

Vejret ændrede sig. Det blev efterhånden ret overskyet og vi fik brug for lidt overtøj på højsletten – men det var egentlig meget behageligt. Da vi var på vej ned fra højsletten vendte vi om og nød hele sceneriet én gang til - fra modsat retning.

Sidste stop var ved Vøringfossen, som nok er ét af de mest sete og mest berømte af de mange norske vandfald med et lodret fald på 145 meter og et totalt fald på 182 meter.

Da vi forlod Vøringfossen var det blevet noget mørkt i vejret og inden vi nåede hotellet regnede det. Det blev dog kun til en kortvarig byge.  

Klik her for at se ”Hardangervidda” (5:18)

Mandag den 9. juni:

Vejret har ændret sig.

Der er ret skyet, men man kan dog stadig se de fleste fjeldtoppe. Der kom også lidt vand i løbet af formiddagen, Dagens program består af en tur til Ulvik – efter sejladsen Brimnes – Bruravik. Fra Ulvik tog vi vej 572 til Granvin for at undersøge, hvorfor denne vej var blevet erstattet af den 7½ km lange tunnel.

Det var nu ret indlysende: Vej 572 er mange steder meget stejl og meget smal, så en erstatning har været på sin plads.

På turen tilbage fra Granvin til Ulvik fandt vi et lille hyggeligt spisested på en gammel bro over en smeltevandsstrøm. Fra Ulvik kørte vi til den lille by Osa (egentlig er det kun nogle få huse) og betalte så 30 kr. i bompenge for at få lov til at køre op mod Osafjellet.

Det var en voldsomt stejl tur, som Petra ikke brød sig særligt godt om – men efterfølgende ikke ville undvære! Vi nåede ikke helt op, fordi der et stykke før toppen i ca. 1200 meters højde var lukket af sne. Det var en spændende tur – og sikken en udsigt!

Vi var tilbage på hotellet ca. 16.30 og kunne så i ro og mag gøre klar til morgendagens tur tilbage til Danmark.

Vi regner med, at det bliver lidt af en hård dag. Jeg havde beregnet, at det ikke skulle blive et problem at nå fra Kinsarvik til Kristiansand på én dag – og jeg håber og tror også, at det skal lykkes os at komme med den planlagte færge fra Kristiansand kl. 16.30. Det var dog rart at få at vide, at der netop tirsdag den 10/6 blev serveret morgenmad allerede fra kl. 5.30, fordi en busfuld tyske turister skulle tidligt af sted for at nå en færge i Oslo lidt over middag. Vi kan altså komme ret tidligt fra Kinsarvik – og håbe, at vi når færgen.

 Klik her for at se ”Nord for Eidfjorden” (5:12)

Tirsdag den 10 juni:

Afgang kl. 6:15

Jeg håber, at vi når færgen.

Sådan var tankegangen mandag aften – men tirsdagen skulle forløbe noget anderledes end planlagt!

Det havde været et forfærdeligt vejr i nattens løb. Petra blev vækket ved 4-tiden af nogle voldsomme vindstød og et kraftigt regnvejr.

Vinden fortsatte hele dagen, hvorimod regnen hørte op i løbet af formiddagen.

Vi nåede færgen – vi nåede endda at besøge Iveland og få et par ekstra sten fra den samling, der er langt til fri afhentning på rådhusets parkeringsplads – og så endda komme til havnen 2 timer før afgang. Vi var i Kristiansand kl. 14.30.

Men – der gik ingen færge. Afgangen 16.30 med SuperSpeed 1 var aflyst p.g.a. blæst!!!

Vi skulle så træffe nogle valg. ColorLine tilbød hotelovernatning og overfart dagen efter med afgang kl. 8.00. Det viste sig nu hurtigt, at hotelkapaciteten i Kristiansand ikke slog til, så vi vidste ikke, hvor vi evt. ville blive sendt hen – og der var jo heller ingen garanti for, at vejret tillod færgeafgang næste morgen. Vi valgte så at satse på et andet tilbud: Kl. 19.00 afgik færgen Christian IV fra Larvik til Hirtshals. Der var gået 1 time med kontakten til de sagesløse folk fra ColorLine, så klokken var nu 15.30.

Vi fik oplyst, at vi kunne køre de 195 km til Larvik på 3 timer, så vi burde kunne nå det.

Hvis ikke, havde vi besluttet os for at køre lidt videre mod Sverige for at tage en overnatning og så køre hjem gennem Sverige dagen efter – via broerne.

Vi nåede færgen i Larvik – faktisk var vi ved færgen kl. 18.30 og fik forklaret vores omdirigering til Christian IV, som er et meget større og ældre skib end SuperSpeed 1. Den kunne derfor klare blæsten.

Så var alt jo godt – sådan da.

Afgangen kl. 19.00 blev forsinket 1½ time – men det var nu ikke noget problem, for færgen skulle først anløbe Hirtshals næste morgen kl. 8.00 – altså en natfærge.

Vi havde jo af gode grunde ingen køjepladser, og der var ingen ledige, så natten blev meget lang siddende/liggende/hængende i nogle i øvrigt rimeligt velpolstrede liggestole.

Nu kan en færge jo altså ikke bruge 11½ time på at sejle fra Larvik til Hirtshals, så vi fandt ved hjælp af vores GPS ud af, at den sneglede sig langs den norske kyst ned mod Kristiansand indtil solen stod op kl. ca. 4.15.
Derefter sejlede Christian IV med normal fart til Hirtshals!
Vi oplevede i øvrigt en fantastisk flot solopgang over Skagerrak, idet vores ”sovepladser” havde direkte udsigt over havet.  

Klik her for at se ”Hjemturen” (2:33)   

Onsdag den 11 juni:  
Vi anløb Hirtshals havn som planlagt kl. 8.00 – og så gik det ellers sydpå.

Vi var hjemme kl. 10.30 – noget forsinkede – og meget trætte.

På den måde fik vi en ufrivillig forlængelse af vores rejse med ½ døgn – men det ændrede nu ikke på hovedindtrykket: En dejlig tur til Norge.