Rundtur i Norge 2012 .......................................

Rundt i Midt- og Vestnorge
  13. juni – 24. juni 2012


I år har vi med udgangspunkt i en ”færdigpakket” rute, som Nordic Tours tilbyder i samarbejde med ColorLine,
lavet vores egen rute, der har hovedvægt på kyst- og fjordområdet i trekanten Kristiansund, Ålesund og Sogndal.
- Og så er der også blevet plads til spændende oplevelser på Sognefjeldet og Aurlandsvejen.

 

Her følger lidt om vores oplevelser undervejs
 med tilhørende links til dias/videoshow,
som i billeder viser indtryk fra området.

Længden af hvert show er angivet i min:sek og
der er tilsat lidt stemningsmusik.

Tænd for dine højttalere

(Der kan gå lidt tid med download af filerne - ikke mindst efter at jeg i starten af 2018 har ændret filformatet til HD-opløsning 16:9. Det giver flottere billeder på de større skærme, der efterhånden er blevet almindelige.)


Onsdag den 13. juni:

Det er en lang 1. etape til Sarpsborg, ca. 20 km nord for den svensk-norske grænse, så vi er tidligt oppe og kører hjemmefra kl. 5.45.
Det er et dejligt kørevejr – tørt og ikke for varmt, ca. 12-15 grader.
Nu har vi valgt at rejse, mens Danmark spiller EM i fodbold – og for at det ikke skal være løgn, vinder Danmark den første kamp mod Holland – imod alle odds!!!
Det betyder, at Danmarks 2. kamp mod Portugal, som spilles denne aften kl. 18, pludselig er blevet temmelig spændende, så vi skulle gerne være i Sarpsborg (hvor der er TV på det bestilte hotelværelse) så vi kan se kampen. (For et være helt ærlig er det kun mig (Palle), der er interesseret – Petra er ligeglad med fodbold).
Vi når fint at køre de 777 km til Sarpsborg, en by med ca. 52.000 indbyggere. Siden vi kørte turen sidst, har svenskerne fået lavet motorvej fra Uddevalla til Tanumhede, så der nu kun mangler få km motorvej fra Tanumhede til grænsen. Vi er fremme ved 16-tiden, men da hotellets restaurant først åbner kl. 18 (hvor fodboldkampen starter!), må vi ty til en alternativ spiseplan: Vi går på grill-bar og får en burger!!!
Det blev en spændende kamp, som Danmark desværre tabte 2-3.
I morgen har jeg lovet Petra, at aftensmaden prioriteres lidt højere.
 

Klik her for at se "Til Sarpsborg"  - (1:40) 

Torsdag den 14. juni:  

Det blev en lidt mere rolig dag – med en relativt kort køretur på 342 km til Lillehammer, der har ca. 26.000 indbyggere.
Vejret startede svingende, med lidt regn af og til, men hen på dagen klarede det op og vores planlagte rute øst om Oslo og op langs østsiden af den store sø Mjøsa forløb fint.
I denne del af Norge er landskabet relativt blidt med bølgende bakker og dale og ingen høje fjeldmassiver. Der er meget frodigt, og langs Mjøsa ligger der mange gartnerier, hvor der dyrkes et væld af grøntsager.
Vi havde god tid, så ved Moelv slog vi et sving ned gennem en halvø i den nordlige ende af Mjøsa og ud på den lille ø Helgøy. Vi fandt uden problemer Hotel Rica Victoria i Lillehammer og gik tidligt på aftenen på jagt efter et godt spisested på Lillehammers gågade, Storgata. Vi fandt en hyggelig kinesisk restaurant og fik rigtig lækker aftensmad - langt bedre en aftenen før.

Klik her for at se "Sarpsborg - Lillehammer"  - (1:03) 

Fredag den 15. juni:  

Vi forlader Lillehammer kl. 9.15 i flot solskinsvejr og 11 graders varme. Nord for byen følger vi den langstakte sø Losna op gennem Gudbrandsdalen til Ringebu – og nu begynder Norge at skifte karakter til bjergland. Da vi lidt senere forlader hovedvej E6 og kører ind på rigsvej 27, bliver landskabet for alvor vildt, bart og flot. Vi får mange flotte naturoplevelser med fjeldmassivet Rondane vest for os. Nord for Atnasjøen finder vi en arkitekttegnet rasteplads med udsigt mod Rondane-fjeldene. Hele området har siden 1962 været Nationalpark – og med rette. Det er et fantastisk flot område.
Ved 17-tiden er vi fremme i Røros (ca. 6.000 indbyggere), hvor vi efter indcheckning på Hotel Røros tager en tur rundt i det gamle Røros, der siden 1980 har været på UNESCOs verdensarvsliste. At gå rundt i den gamle by, er som at gå rundt i et museum. Der er utroligt mange velbevarede bygninger – alle med tilknytning til den virksomhed, der retfærdiggør, at der ligger en by her: Kobberværket.
Minedriften startede i 1644 og fortsatte frem til 1977, hvor det ikke længere var rentabelt at drive minen.
Røros kirke er også værd at se. Den blev færdigbygget i 1784 og er en af landets største, med 1600 siddepladser.
 

Klik her for at se "Lillehammer - Røros"  - (8:04) 

Lørdag den 16. juni:  

Fra Røros går turen først lidt nordover, hvorefter vi sætter kursen vestpå. Vi er stadig godt tilfredse med vejret, selvom det i dag blæser en del. Det er dog dejligt friskt vejr med temperaturer omkring 12 grader og kun enkelte regndråber i ny og næ. Ved byen Støren forlader vi vejene 30 og E6 og snor os ind over et ret øde fjeldterræn og frem til E39, som vi følger til Kristiansund. Vi når snart frem til den 3. landskabstype efter at have kørt gennem det relativt blide Sydøstnorge og det barske og øde højfjeld. Vi er nået til Fjordnorge, og den første fjord vi møder er Vinjefjorden ved Vinjeøre. Som altid bliver vi betaget er det flotte sceneri, hvor fjeld og fjord danner de skønneste naturbilleder – og ikke mindst, når der er et blandet skydække på himlen. Men når man er i Fjordnorge, skal der sejles, så vi må lige tage en lille tur på 5 km/20 min til 92 Nkr. fra Halsa til Kanestraum, før vi kan få lov til at betale 102 Nkr. for at køre gennem den 5,1 km lange tunnel over til øen Frei, som det meste af Kristiansund ligger på.
Kristiansund med ca. 23.000 indbyggere er en mærkelig by, som den ligger der på en ø næsten ude i Atlanterhavet.
Vi fandt let Hotel Rica, der ligger lige ned til vandet. Her har vi to overnatninger.

Klik her for at se "Røros - Kristiansund"  - (2:35) 

Søndag den 17. juni:  

Dagen er afsat til en tur rundt i området, så vi håber på godt vejr.
Lad det være sagt med det samme: Vejret blev perfekt. Det startede lidt gråt, men op ad dagen klarede det op, der kom masser af sommerskyer på himlen, temperaturen nåede op på 15-17 grader, og der var næsten ingen vind.
Først skulle vi jo ud af byen – og det er ikke gratis. Da vi dagen før kom ind til byen fra syd kostede det 102 Nkr. – i dag, hvor vi kører ud af byen mod vest gennem den 5,7 km lange Atlanterhavstunnel koster det 122 Nkr.
Da vi dukker op fra tunnelen, er vi på øen Averøy, en pænt stor ø, som vel er ca. 10 x 15 km. Vi følger øens syd- og vestkyst langs Kvernesfjorden og Kornstadfjorden og ser undervejs en stavkirke og en jernalderbegravelsesplads, inden vi når frem til dagens højdepunkt, Atlanterhavsvejen. Det er et fantastisk bygningsværk, som blev indviet i 1989.
Atlanterhavsvejen er en ca. 8 km lang del af rigsvej 64. På de 8 km er der 8 broer, der tilsammen udgør ca. 1 km. Vejen forbinder en række mindre øer og holme lige på grænsen mellem fastlandet og Atlanterhavet. Herefter følger vi en vej, der er en pendant til den danske Margueritrute, langs Atlanterhavskysten til den lille fiskerby Bud. Det er en flot tur med masser af skærgård. Fra Bud kører vi af andre veje tilbage til Atlanterhavsvejen. Undervejs ser vi et enormt kalk- og marmorbrud ved Visnes. Vi må indrømme, at vi ikke var klar over, at der blev brudt marmor i Norge. Vi tog så Atlanterhavsvejen tilbage – den kan godt tåle at blive set fra to sider – og fulgte Averøy’s nordkyst tilbage til Kristiansund. Da vi forlod byen, fik vi en dateret kvittering for betaling af tunnelafgiften og Petra mente, at det vel måtte betyde, at der var betalt afgift for hele dagen! Men nej, den venlige kontrollør udbad sig endnu 122 Nkr. til den norske statskasse. Vi går ud fra, at indbyggerne i Kristiansund har en rabat-aftale!!!
Det kan undre, at det er gratis at køre på det flotte anlæg, som Atlanterhavsvejen er, men faktisk var det også en bom-vej frem til 1999.

Klik her for at se "Atlanterhavsvejen"  - (6:00) 

Mandag den 18. juni:

Transportdag til Ålesund. Da vi i går sejlede med én fjordfærge og på onsdag regner med at skulle sejle med flere, har vi valgt en rute fra Kristiansund til Ålesund helt uden færgesejlads. Det betyder en lidt længere vej, men til gengæld kommer vi til at køre næsten i vandkanten af diverse fjorde hele vejen. Men først skal vi jo ud af Kristiansund samme vej som vi kom ind – og må igen aflevere 102 Nkr i tunnelafgift.
Vi følger vejene E39, 666, 660, 64 og E136 langs Batnfjorden, Bergsøyfjorden, Tingvollfjorden, Eresfjorden, Langfjorden, Rødvenfjorden, Isfjorden, Romsdalsfjorden, Tresfjorden og Storfjorden før vi når frem til Ålesund, der ligger dels på fastlandet, dels på nogle øer ved Ellingsøyfjorden og Heissafjorden – helt omgivet af vand.
Det er en flot tur – også selv om vejret var det hidtil dårligste på turen. Det begyndte med at være overskyet og efter middag begyndte det at småregne – og det fortsatte resten af dagen. Men det norske fjordlandskab er også charmerende i dårligt vejr, f.eks. kunne vi flere gange opleve at se et lidt gråt landskab under et tæt skydække, som blev gennembrudt af solbeskinnede, sneklædte fjeldtoppe.
Vel fremme i Ålesund fandt vi – næsten med det samme – vores hotel, som levede op til sit navn: Quality Hotel Waterfront. Det ligger i bogstaveligste forstand lige op til kaj-kanten.
Ålesund er en underlig by. Det er lykkedes nordmændene at stable ca. 50.000 mennesker sammen på øer og pynter i et ret uoverskueligt område. Det betyder, at der ikke er ret meget plads til trafik, og at få parkeret er lidt af en øvelse. Vi fandt en parkeringskælder lige ved hotellet, hvor vi kunne få lov at sætte bilen formedelst 12 Nkr/timen – dog max. 130 Nkr/døgn.


Tirsdag den 19. juni:

Det er fint vejr fra morgenstunden, og det passer os godt, da vi har bestemt os for at besøge de små øer Valderøy, Vigra, Giske og Godøy. De er forbundet til fastlandet via en række tunneler og broer – som til vores overraskelse ikke var belagt med afgifter! Vi blev meget forbavsede over, at øerne er så tæt beboede som de er. Én ting er, at Ålesunds lufthavn ligger på Vigra – men der så ud til at bo mange mennesker på alle øerne. Turens højdepunkt var et besøg i Alnes Fyr på Godøy. Det er ikke specielt højt, men da det ligger helt ude i Atlanterhavet er der en mageløs udsigt fra det.
Tilbage i Ålesund fandt vi op til udsigtspunktet Aksla, hvor vi først fik vores frokost og dernæst nød udsigten ud over området.
Sidst på eftermiddagen gik vi på bytur og fik bekræftet, at Ålesund er en højst besynderlig by. Det var ikke muligt at finde et bycentrum eller en hovedgade. Der var mange utroligt snævre og stejle gader – måske rettere gyder. Alt synes at handle om havne- og kajanlæg, hvor der ligger alt fra små både til kæmpe-luksuslinere. Der ankom tre tidligt på dagen og de sejlede igen til aften.  

Klik her for at se "Ålesund og omegn"  - (8:18) 

Onsdag den 20. juni:

Så skal vi videre mod Sogndal. Vi ”købte” bilen fri fra parkeringshuset for 130 Nkr og var klar til afgang lidt efter kl. 9.
Det var spændende at opleve kystbyerne Kristiansund og Ålesund samt de små kystbyer på øerne ude i kanten af Atlanterhavet, men vi glæder os til at komme ind i Fjordnorge.
Vejret viser sig at drille lidt, idet det faktisk begynder at regne, da vi forlader Ålesund. Regnen fortsætter det meste af formiddagen, men selv i regnvejr er de fjorde og fjelde, vi møder, ganske spændende. Hele dagen følger vi hovedvejene E39 og 5. Vi når hurtigt til dagens første fjordfærge, der for 104 Nkr fragter os fra Solevåg til Festøya på små 20 min. Lidt senere sejler vi fra Volda over Voldafjorden til Folkestad på et kvarter – pris 97 Nkr og sidst krydser vi Utfjorden mellem Lote og Anda på et kvarter – for 76 Nkr. Så var vi i Fjord- og Fjeldnorge- og det betyder tunneller. Det er ganske imponerende, som nordmændene har gennemperforeret deres land for at skabe lettere adgang mellem de mange dale. I dag kørte vi gennem rigtig mange tunneller, hvoraf Fjærlandstunnellen med sine 6.385 m og Frudalstunnellen med 6.746 m var de længste. Sjovt nok betalte vi overhovedet ingen vejgebyrer den dag!
I bunden af den smukke Kjøsnæsfjord fik vi et glimt af Bøyabræen og lidt senere Suphellebræen og det enorme stenskred, der hedder Suphelleskredet. Stenskreddet fandt sted i 2004, hvor der fra Flatbræen buldrede tonsvis af sten ned over fjeldsiden. Man kan stadig se virkningen på de omkringliggende skove: Massevis af træer ligger på fjeldsiderne – knækket som tændstikker. Sidst på eftermiddagen klarede det op, og da vi nåede til Sogndal (ca. 1.500 indbyggere) fandt vi vores hotel – Hofslund Fjord Hotel - i solskin. Hotellet ligger helt tæt ned til Sogndalsfjorden, som er en gren af den store Sognefjord – og vi har bestilt et værelse ud mod fjorden. Det var et godt valg, for der er en fantastisk udsigt fra værelset.

Klik her for at se "Ålesund - Sogndal"  - (5:44) 

Torsdag den 21. juni:

Da vi står op og ser ud kan vi dårligt tro, det vi ser. Strålende solskin og ikke en sky på himlen. Det kan ikke blive flottere vejr til en tur på Rv 55 – måske bedre kendt som Sognefjeldsvejen, én af Norges 18 turistveje - og måske den mest berømte - der egentlig går fra Gaupne til Lom. Vi vælger nu i stedet at tage turen fra Sogndal til Juvashytta og retur. Det blev en fantastisk tur. Temperaturen var 18 grader da vi forlod Sogndal, men faldt til 7 grader på Sognefjeldet, hvor det højeste punkt ved Fantestenen er 1.434 m.o.h. Men 7 grader i stille vejr og fuld sol på årets længste dag er helt perfekt. Da der netop i år skulle være faldet rigtig meget sne i området, var vi naturligvis spændte på, om vejen måske var lukket – men det var den heldigvis ikke. Dog kunne vi tydeligt se på de op til 4 meter høje sneskrænter langs vejen, at der havde været virkelig meget sne. Vi har krydset Sognefjeldet flere gange, men denne tur var uden sammenligning den flotteste.
Vi valgte ikke at tage hele turen ned gennem Bøverdalen til Lom, men drejede i stedet af ved Galdesanden op mod Juvashytta. Det er en 15 km lang vej, der ikke er for sarte sjæle, men den byder på udsigter – specielt på tilbageturen – der er ubeskriveligt smukke.
En helt fantastisk flot dag.

Klik her for at se "Sognefjeldet"  - (11:08) 

Fredag den 22. juni:

I dag flytter vi fra Sogndal til Geilo (ca. 2.300 indbyggere). Vejret er ikke så flot som i går, men det er tørvejr og temperaturen er ret høj i Sogndal – omkring 18 grader.
Vi skal ikke køre langt, før vi skal krydse Årdalsfjorden mellem Mannheller og Fodnes – 3 km for 83 Nkr. Derefter kunne vi have valgt at tage verdens længste vejtunnel, Lærdalstunnellen på 24,5 km. Det er gratis at køre gennem tunnellen, men vi valgte i stedet den 45 km lange Aurlandsvej eller Snevejen, som den også kaldes. Valget var ikke helt let, men næsten 25 km gennem en tunnel (som er rigtig flot – vi har prøvet) er ikke så spændende som at komme op i 1.300 m.o.h. og opleve toppen af Norge. Vi blev ikke skuffede. Selv om Aurlandsvejen ligger ca. 100 meter lavere end Sognefjeldsvejen, ligger der mere sne på fjeldplateauet – men der var dog åbent for almindelig trafik. Vel ovre og på vej ned mod Aurland er der bygget en udsigtsplatform, Stegastein, der giver mulighed for at få et fantastisk blik over Aurlandsfjorden og ned over Aurland by, 650 meter nede under os. Det er en af de flotteste panoramaudsigter, man kan forestille sig.
Fra Aurland fulgte vi vej 50 mod Gol og vi havde egentlig ikke forventet os de store naturoplevelser her – men vi tog fejl. Hele den første strækning fra Aurland til Myrland var spækket med nye, utrolige naturscenerier selvom vi ”kun” kom op i 1.160 m.o.h. Vi forlod vej 50 38 km før Gol og fortsatte de sidste 11 km til Geilo ad vej 7, som er hovedvejen mellem Oslo og Bergen.
En dag med flere oplevelser end forventet.
Dr. Holms Hotel i Geilo var en dejlig oplevelse – vi havde været en smule nervøse for, at det var lidt for ”fint” til os, men opholdet var helt igennem en dejlig oplevelse.  

Klik her for at se "Sogndal - Geilo"  - (9:16) 

Lørdag den 23. juni:

Så går turen tilbage til udgangspunktet – Sarpsborg.
Det havde regnet hele natten, og det så ikke ud til at blive meget bedre i løbet af formiddagen. Alligevel fik vi en fin tur på vej 40 til Kongsberg. Området, vi kørte gennem, er meget præget af, at der er mange vintersportssteder, som her sidst i juni ligger øde hen, men efterhånden som vi nærmer os Kongsberg, kan vi se, at det er her, nordmændene kan dyrke deres jord. Regnen stilnede efterhånden af, så da vi nåede frem til Sarpsborg skinnede solen. Vi havde afsluttet vores rundtur i Norge for denne gang. I morgen mangler vi så ”kun” de sidste 785 km hjem (efter GPS-ens udregning).
 

Klik her for at se "Geilo - Sarpsborg"  - (2:24) 

Søndag den 24. juni:

Vi kørte fra Sarpsborg tidligst muligt efter morgenmaden, d.v.s. vi var på vej hjem kl. 8.55.
Det havde regnet om natten – og det fortsatte hele dagen. Vi var glade for, at der kun stod ”hjemtransport” på programmet. Da vi var nået hjem ved 17-tiden viste kilometertællen ”kun” 775 km, så regnen må have skyllet de sidste 10 km væk!


-----------------------

Konklusion:
Det var en flot tur.
Det er sjældent, man kan køre rundt i Norge i så mange dage uden at få mere regnvejr, end vi fik. At vi så tilmed fik det bedste vejr på de 2 dage, hvor vi var på Sognefjeldsvejen og Aurlandsvejen, var helt perfekt.
Det var interessant at opleve Kristiansund og Ålesund – et par af de mange norske byer, som ligger næsten ude i Atlanterhavet.
Måske havde vi fået lagt lidt for meget ind i turen. Det blev jo til 4025 km på 12 dage – måske lige i overkanten til folk i vores alder.

PR©2012 & 2018