Norge - Røldal 2015 ............................................

Røldal
20. juli – 28. juli 2015


Vi har valgt at gå tilbage til de gode gamle dage – at bo i en hytte.

 Vi har derfor bestilt 4 overnatninger i en hytte på Seim Camping ved Røldal,
dog efterfulgt af 2 hotelovernatninger på Ryfylke Fjordhotel i Sand.
Her følger lidt om vores oplevelser undervejs,
 med tilhørende links til dias/videoshow,
som i billeder viser indtryk fra turen.
I teksten er indsat links til hjemmesider med yderligere information.



Lidt teknisk:
Alt billedmateriale på denne tur er optaget i høj opløsning og formatet 16:9.
Det betyder, at mange af billedfilerne er meget store.
Det medfører, at download-tiden kan blive ret lang, hvis du ikke har en meget hurtig internetforbindelse.
Hvis du oplever, at en billedfil "hakker", "fryser" eller slet ikke starter, kan du prøve
1) at være tålmodig og vente på at filen hentes,
2) at aktivere "pause" på afspilningsskærmen et stykke tid eller
3) at aktivere "stop" og derefter starte afspilningen forfra.


Længden af hvert show er angivet i min:sek og
der er tilsat lidt stemningsmusik.

Tænd for dine højttalere



Mandag den 20. juli:
Vi starter hjemmefra ved middagstid.
Planen er at køre til Blokhus, hvor der er sandskulpturfestival med temaet H. C. Andersen. Her brugte vi en times tid til at se, hvordan de dygtige sandkunstnere har fortolket nogle af den berømte digters eventyr.

Turen gik så videre til Hirtshals, hvor vi gik ombord på Fjordline's flotte nye færge (fra 2014) M/S Bergensfjord, hvor vi havde bestilt en god kahyt.
Kl. 20 afgik færgen, og tirsdag morgen kl. 6.30 kørte vi fra borde i Stavanger.

Klik her for at se "Mod Stavanger" - (2:40) 

Tirsdag den 21. juli
:

Vi havde programmeret vores GPS hjemmefra til at føre os til Seim Camping via nogle nybyggede tunneller til Rennesøy og Finnøy og et par færger mellem Finnøy og Ombo samt fra Ombo til fastlandet ved Nesvik.

Det gik ikke helt efter planen.

Først spillede GPS'en os et puds og begyndte at køre en anden vej end planlagt, nemlig ad den rute, som vi havde tænkt os at tage på tilbageturen. Derefter viste det sig lidt svært at komme ind på den planlagte rute pga vejarbejder. Endelig viste det sig, at de færgeruter, vi skulle med, kun sejlede ganske få daglige afgange. Det gav noget mere ventetid end ønsket - nemlig op mod 3 timer ialt!

Alle problemer blev dog overvundet, og vi kørte den planlagte tur - men i rimelig dårligt vejr. Det regnede en del, og temperaturen nåede ikke over 12 grader. Ind imellem bygerne viste Norge sig dog - igen - at være et fascinerende land at besøge. Denne del af landet byder på masser af fjorde og stejle klipper, der rejser sig lige op fra vandet - og det er også flot i dårligt vejr. Turen var specielt flot fra Nesvik og østpå på nordsiden af den smalle Jøsenfjord og senere langs Suldalsvatnet.

Vi nåede frem til Seim Camping i Røldal ved 17-tiden og fik os installeret i den bestilte hytte.

Klik her for at se "Stavanger - Røldal" - (4:02) 

Onsdag den 22. juli:
Det regnfulde vejr fra tirsdag fortsatte natten til onsdag, så vi var temmelig skeptiske, da vi stod op. Heldigvis viste vejret sig at blive bedre og bedre op ad dagen, og vi undgik helt regn.
Det var dejligt, for vores tur østpå over Haukelifjellet blev aldeles pragtfuld - og det blev en endnu større oplevelse, da vi kunne smutte uden om den 5682 meter lange Haukelitunnel og tage den gamle smalle vej om ad Dyrskar/Midtleger. Her er der masser af sne, som endnu ikke er smeltet. Ofte står sneen som 2-3 meter høje vægge tæt på vejen, og i søerne flyder der små "isbjerge".

Vi fulgte derefter vej E134 til Haukeli, hvor vi drejede ind på vej 362 til Rauland, en tur på knap 40 km, hvoraf de 30 km følger nordsiden af søen Totak. Vi kører hele tiden næsten i vandkanten af den flotte sø. Fra Rauland kører vi sydpå mod Åmot, hvorfra vi følger E134 tilbage til Røldal.
- Dog tager vi lige over Dyrskar igen. Vejen kan bestemt tåle at blive set fra begge sider.

Klik her for at se "Over Haukelifjell" - (13:11) 

Torsdag den 23. juli:
Vi skal nordpå. Først følger vi vej E134 til Skare og derefter vej 13 mod Odda, en by med lidt over 5000 indbyggere. Mellem Skare og Odda finder vi en masse vandfald, som hver for sig er ganske imponerende. Dog er det nok Låtefossen, der løber med førstepræmien skarpt forfulgt af Vefossen, der er meget elegant i sit fald.

I Odda forlod vi vej 13 og fortsatte nordpå langs Sørfjordens vestlige side ad vej 550 til Utne.
Vi blev noget overraskede over, at der på begge sider af Sørfjorden findes et væld af frugtplantager. Det er hovedsageligt moreller, kirsebær og æbler, der dyrkes. Klimaet må jo være særligt gunstigt her - og det kan jo undre lidt, da der er ganske kort afstand til det vældige ismassiv, Folgefonna.

Frugtplanterne fortsatte, da vi efter Utne igen drejede sydpå langs Samlafjorden. Helt ned til Jondal vrimlede det med frugtplantager. Sørfjorden og Samlafjorden er nogle af de inderste forgreninger af den vældige Hardangerfjord.

En lidt spøjs oplevelse fik vi i Hereiane, hvor der var en nydelig rasteplads med en noget særpræget toiletbygning.
Selve bygningen er ikke specielt køn, men helt enkel i sin arkitektur og bygget af de lokale sten, der står i naturlig grå farve. Indvendige vægge og gulve samt cementbelægningen uden om bygningen er malet med en skrigende gul farve! Meget specielt.

I Jondal drejede vi ind i landet og kørte 20 km op til Folgefonn Sommerskicenter - på en bomvej, der kostede 80 kr. Den sidste halvdel af turen er lidt af en udfordring for bil og chauffør - for slet ikke at tale om passagerer!!! Vejen er utrolig smal og det kræver lidt snilde at finde de steder, hvor det er muligt at passerede modkørende. Rækværk langs vejen er ikke et tema her.

Da vi nåede op, måtte vi desværre konstatere, at oplevelsen blev begrænset af kraftig regn og meget kort sigtbarhed - men det var en spændende køretur.

Vel nede i Jondal fortsatte vi lidt sydpå og tog så den relativt nye Jondaltunnel (åbnet 2012) på 10,4 km gennem fjeldet til Nordrepollen. Her måtte vi betale 100 kr. for at passere. Kort efter, ved Gjerde, startede så passagen af dagens længste tunnel, Folgefonntunnelen på 11.137 meter (åbnet 2001). Her slap vi med at betale 72 kr. Folgefonntunnelen munder ud lidt nord for Odda, så nu var ringen sluttet og resten af vejen tilbage til Røldal var den samme som udturen til Odda.

Klik her for at se "Folgefonna" - (10:17) 

Fredag den 24. juli:
Det blev en våd dag.

Allerede i løbet af natten fandt vi ud af, at vi vist godt kunne sove længe. Vejret var absolut uegnet til udendørs aktiviteter. Vi benyttede derfor formiddagen til at læse og gætte krydsord. Først ved middagstid begyndte det at klare op, og vi besluttede at køre en forkortet udgave af vores planlagte tur vestpå.

Vi fulgte vej E134 fra Røldal til Etne, men med et par afvigelser. Vi drejede fra vejen lige før Rullestadtunnelen og kørte gennem Rullestadjuvet, en smal og dyb kløft, hvor der fossede en ret vandrig elv i nogle voldsomme fald på en strækning af omkring 6 km indtil den faldt til ro og mundede ud i Rullestadvatnet. Tilbage på vej E134 kørte vi langs sydsiden af Åkrafjorden, som også er en gren af Hardangerfjorden, og vi skulle ikke køre langt, før vi mødte det mægtige vandfald Langfossen. Netop som vi standsede for at beundre faldet, valgte skyerne at afgive en sidste brådsø, som for at vise, at det ikke kun var Langfossen, der indeholdt store vandmængder. Det satte lidt begrænsninger på vores lyst til at tage billeder og film, og det var lidt ærgerligt, fordi Langfossen er et af de flotteste vandfald, man kan tænke sig.

Lidt længere fremme valgte vi at køre uden om Åkrafjordtunnelen og valgte i stedet at følge den gamle og noget mere spændende hovedvej, Åkravegen. Herfra var der flot udsigt ud over Åkrafjorden - også i dårligt vejr.

Tilbage på E134 fortsatte vi til byen Etne, hvor vi lavede en sløjfe nordpå til byen Skånevik og vendte så næserne hjemad. På hjemturen valgte vi dog at tage den 7400 meter lange Åkrafjordtunnel (åbnet i år 2000). Det måtte vi betale 42 kr. for.

På trods af de dystre udsigter fra morgenstunden fik vi alligevel en anstændig dag ud af det.

Klik her for at se "Langs Åkrafjorden" - (6:46) 

Lørdag den 25. juli:
Så forlader vi Eldhuset på Seim Camping for at køre sydpå.

Vi tager vejen over fjeldet, vej 520, som er lukket om vinteren. Det forstår man godt, når man har kørt nogle få km. Vi kommer op i næsten 1000 m. o. h., og her ligger der masser af sne - lige ved siden af vejen. Vejret er behageligt, let overskyet, men der kommer ingen regn. Vi oplever Svartevatnet, der er dæmmet op til el-fremstilling og det fantastiske landskab uden plantevækst af betydning. Da vi når ned til byen Sauda, følger vi den flotte Saudafjord sydpå og møder snart det flotte vandfald Svandalsfossen. Her har man på en smart måde udnyttet den tidligere vej fra 1912 til at opbygge et trappesystem, så man kan se fossen fra forskellige vinkler. Og så skal man lige være klar over, at fossen er langt større end man umiddelbart kan se fra vejen – men det kræver lidt energi at bevæge sig op ad en stejl trappesti for at nyde synet.
Lidt længere sydpå møder Saudafjorden Hylsfjorden og bliver til Sandsfjorden nede ved byen Sand, hvor vi skal bo på Ryfylke Fjordhotel et par nætter.

De tre nævnte fjorde er alle indre grene af den store Boknafjord, der munder ud i Atlanterhavet mellem Haugesund og Stavanger.

De sidste stykke før Sand tilbagelægges med færge (84 kr), der går mellem Ropeid og Sand - endnu da. Senere på året åbnes en bro lidt længere sydpå, og så vil færgeforbindelsen mellem Ropeid og Sand blive indstillet.

Klik her for at se "Røldal - Sand" - (16:10) 

Søndag den 26. juli:
Da vi stod op, kunne vi se, at det havde regnet om natten, og der var stadig en del lave, truende skyer. Det blev dog ved truslen om regn, så vi begav os på jagt efter en lidt speciel bro, Høsebroen. Det er en lukket metalbro, hvor der på midten er et gitter, hvorigemmen man kan se ned i elven Suldalslågen. Visse steder er væggene også lavet af et gitter. Når lyset inde i "brokassen" tændes, skulle det give en flot lysvirkning - men det ses altså bedst om vinteren!

Tæt ved Høsebroen ligger Laksestudiet, en bygning med glasvægge, hvorigennem man kan se laks og ørred i naturlige omgivelser. Hvis man er heldig, kan man også se dem forcere laksetrappen langs Sandsfossen.

Endelig besøgte vi Ryfylkemuseet, hvor der blev vist lidt om udviklingen i Ryfylke gennem de sidste par hundrede år.

Da vejret så ud til fortsat at blive rimeligt, besluttede vi at køre mod øst på vej 13 og derefter mod syd på vej 632 til Gullingen. Her drejede vi så igen østpå mod Blåsjøen, en kunstig sø, skabt af temmelig mange dæmninger, med det formål at få et enormt vandmagasin, der kan bruges til at fremstille store mængder elektricitet. Vi nåede dog ikke helt frem til søen. Efterhånden som vi kom længere og længere ind i fjeldområdet, kunne vi se, at sneen lagde sig tættere og tættere på den i øvrigt udmærkede vej. Og pludselig var det slut! Efter at have kørt nogle km, hvor sneen dækkede halvdelen af vejbanen, dækkede den pludselig hele vejen.

Selv om vi ikke nåede helt til Blåsjøen, blev det alligevel en betagende tur. Præcis som vi forestiller os det barske norske fjeld skal se ud.

Sidste del af dagen bruges til at forberede os på morgendagens tur til Stavanger.

Klik her for at se "Bro og sø" - (6:07) 

Mandag den 27. juli:
Så går turen mod Stavanger, og vi skal køre på vej 13 hele vejen. Vi skal først sejle kl. 20.00, så vi har masser af tid. Dagen skal vise sig at blive den bedste rent vejrmæssigt, idet vi runder 18 grader hen på eftermiddagen.

De første kilometer sydpå kørte vi langs Lovrafjorden og senere Lovravatnet, og begge bød på utrolige udsigter - og det fortsatte faktisk, indtil vi skulle med færgen fra Nesvik til Hjelmeland. 20 km sydligere besøgte vi Årdal gamle kirke. Udefra ser den ikke ud af noget særligt - blot en almindeligt udseende rød træbygning. Men heldigvis kunne man komme ind i kirken, og så blev vi da alvorligt imponerede. Stort set alle overflader var dekoreret med malede/tegnede religiøse motiver, samt blomstermalerier. Indgangene til de enkelte bænkerækker var dels dekorerede, dels påført navne. Vi tolkede det sådan, at egnens familier havde deres faste pladser i kirken, som skulle være bygget helt tilbage i 1620.

Længere fremme, mellem byerne Tau og Jørpeland, fandt vi ved Solbakk en stor klippe med en del helleristninger fra tiden omkring 1500 f.Kr.

Kort før vi skulle med turens sidste fjordfærge fra Oanes til Lauvvik gjorde vi et længere ophold og nød det gode vejr ved en lille havn ved indgangen til Lysefjorden. Sidste del at turen ind mod Stavanger var mindre spændende, men vi følte egentlig også, at vi havde fået oplevelsesdepoterne fyldt op, så nu drejede det sig mest om at komme om bord på færgen til Hirtshals.

Det kom vi som planlagt ved 19.30-tiden, men vi fik så at vide, at afgangen var udsat fra 20.00 til ca. 21.30. Årsagen var, at skibet skulle tankes op – og det er ret store mængder brændstof, der skal fyldes på et skib af den størrelse.

Klik her for at se "Sand - Stavanger" - (8:59) 

Tirsdag den 28. juli:
Den forsinkede afgang fra Stavanger fik ingen indflydelse på ankomsttidspunktet, så vi er i Hirtshals efter planen kl. 7.30.

Så var det bare hjemad – men vi fik adskillige alvorlige byger at køre hjem i.

Vi var hjemme og havde tømt bilen til middag.

-----------------------
Konklusion:
Det var en udmærket tur, hvor idéen med at kombinere først hytte- og derefter hotelophold fungerede fint. Vi fik – i store træk – set det, vi havde planlagt hjemmefra. Der var dog enkelte ting, som det ikke specielt sommerlige vejr satte sit præg på.



PR©2015