Norge-Sverige 2006 ......................

 

En rundtur i Norge-Sverige i flere dele
- i mange billeder og lidt tekst -
Længde af hvert diasshow er angivet i min:sek og
der er tilsat lidt stemningsmusik.

Tænd for dine højttalere


Klik her for "Til Sarpsborg 3:38"
Klik her for "Peer Gyntvejen til Fefor 5:29"
Klik her for "Peer Gynt Sætervejen til Storhaugen Gård 3:23"
Klik her for "Juvasshytte og sejltur på Gjende 4:02"
Klik her for "Sognefjeldsvejen 5:25"
Klik her for "Gamle Strynefjeldsvejen 3:02"
Klik her for "Leirvassbu og Sognefjeldsvejen 2:01
Klik her for "Over Dovrefjeldet til Sverige 3:26"
Klik her for "Flatruet - Djupdalsvallen - Ljusnedal 3:55
Klik her for "Fra Ljusnedal til Tällberg 3:12"
Klik her for "Mod Huskvarna 2:30"

(Det tager lidt tid at hente en fil)

God fornøjelse!


Ferie - Sommeren 2006 - beskrivelse af de enkelte dage

Jotunheimen (Norge) – Flatruet (Sverige)

Dette års sommerferietur har vi planlagt i tre dele:
  1. Vi har lavet aftale med NORDIC TOURS om overnatninger frem (2 stk.) og tilbage (2 stk.)
  2. Vi har lavet en privat aftale med Storhaugen Gård i Bøverdalen, Norge, om 5 overnatninger.
  3. Vi har lavet en privat aftale med Gyllene Bocken i Funäsdalen, Sverige, om 2 overnatninger.
Det er altså en kombination af de forskellige måder, vi tidligere har tilrettelagt ferietur på.

I denne tekst er der links til mange af de steder, vi har været.

Efter en kort beskrivelse af de enkelte dage er der link til et diasshow, som gerne skulle være et supplement til teksten – eller omvendt.



Søndag den 2. juli:
Bilen blev pakket og var klar lørdag aften. Det eneste der ikke var pakket var værdigenstande og madvarer.

Vi stod tidligt op, da vi havde planlagt en temmelig lang køretur første dag.

Vi startede derfor hjemmefra kl. 6.40 med Sarpsborg, 25 km nord for den svensk/norske grænse og 100 km syd for Oslo, som mål.

Det er en dagsmarch på 785 km.
Det blev en varm og dejlig dag, hvor vi uden problemer nåede hotellet i Sarpsborg kl. 17.20.
Fra Lund (altså ved Horsens) til Uddevalla var der motorvej hele vejen, men nord for Uddevalla mangler svenskerne stadig at få de sidste få stumper af hovedvej E6 omdannet til motorvej og nordmændene har det på samme måde lige nord for den svenske grænse.
Vi fik afprøvet både Dk- og masterkort. Så må vi se, om det virker.


Mad:
Salatbar:
udmærket og lækkert oliven brød - dyppet i olie – knasende i ’sværen’
Peberlaks (røget-pebret) med majs, brokkoli, blomkål, kartofler og velsmagende sovs – men rukulasalaten (skønt frisk og fin) kunne jeg (Petra) godt være foruden.
Dessertbar:
jordbærtrifli – æblekage – budding – blandet frugtsalat – chokolademousse mm.
Alt for meget.
Vin:
Herlig Alsace-vin med strejf af æble og citron, der klædte peberlaksen.


Klik her for "Til Sarpsborg 3:38"

Mandag den 3. juli:
Op 6.45. Morgenmad 7.15. Det er lidt af et morgenmåltid, man kan få sig: Biksemad med cocktailpølser og små frikadeller, blødkogte æg, diverse typer kødpålæg + spegesild! Og så selvfølgelig det mere almindelige: Cornflakes, ymer/yoghurt, havregryn, diverse slags brød, ost, og marmelade. Overvældende.
Vi fik ret hurtigt pakket bilen og tog afsked med Sarpsborg ca. 8.30.

Vi havde en stærk fornemmelse af, at der ville være en del vejarbejde på E6, så vi valgte at tage den lidt østligere vej 22 nordpå til Lillestrøm, hvor vi så igen kørte ind på E6, som vi fulgte til lidt nord for Lillehammer. Herfra gik turen ind over vejene 255 og 254 frem til Peer Gyntvejen, som vi fulgte frem til næste overnatningssted, Fefor Højfjeldshotel.

Turen over Peer Gyntvejen er en stor naturoplevelse ikke mindst når vejret arter sig – og det var perfekt, hverken for koldt eller for varmt - og med delvist skydække.
Vi brugte god tid til masser af små-stop og en enkelt lille travetur op på et højdepunkt, hvor udsigten var fantastisk.
Vi var fremme ved hotellet lidt før 17.30.
Kl. 19.15 gik vi til spisning.
Denne gang var der buffet med diverse retter fra havet samt forskellige kødretter.
Efter spisningen gik vi en tur omkring hotellet. Det var nu blevet næsten vindstille og temperaturen var omkring de 18 grader.
Udsigten fra hotellet er flot. Ud over Fefor-vatnet med Jotunheimens sneklædte toppe i baggrunden.

Klik her for "Peer Gyntvejen til Fefor 5:29"

Tirsdag den 4. juli:
Vi forlod Fefor Højfjeldshotel kl. 9.00 og fortsatte ad Peer Gyntvejen mod vej 255. Denne del af vejen var ikke så højt beliggende, så der var mere trævegetation end på første del. Vi nåede ud til vej 255 ved Dalsæter og fortsatte derfra mod Vinstra.
I Vinstra kørte vi nordpå for at finde Peer Gynt Sætervejen.
Vi fandt da også vejen og startede en rundtur, der skulle bringe os nordpå til Rondablikk og tilbage til E6 ved Kvam.
Det blev en utrolig flot tur.
Vejret var perfekt med sol fra en næsten skyfri himmel. Vejen ligger højt, så der var ikke meget træbevoksning. Til gengæld var udsigten ubeskrivelig og i den høje luft føltes temperaturen behagelig. Vi spiste frokost på et af vejens højest beliggende punkter.
Vi var flere gange usikre på vejen. Der var ikke afmærket med stednavne vi kunne finde på kortet og navigationsanlægget led af den fejl, at den hele tiden ville sende os tilbage til udgangspunktet. Vi var dog ret sikre på, at vi var på rette vej, så vi fortsatte under GPS-anlæggets højlydte protester!! Det var derfor en lettelse at se Rondablikk pludselig dukke op – og vi fandt så ud af, at GPS’en ikke var helt opdateret, idet nogle af de veje, vi kørte på, ikke var tilgængelige for offentligheden – ifølge GPS’en!!
Teknik er godt – men ikke altid godt nok!
Vel tilbage på E6 lagde vi de 3 Peer Gyntveje bag os (bompenge 3 x 60 Nkr) og satte kursen mod Lom.
Her var vi lige inde omkring Turistinformationen for at blive opdateret med materiale hvorefter vi startede på de sidste 20 km mod Storhaugen Gård, hvor vi hjemmefra havde bestilt overnatning de næste 5 nætter. Vi var naturligvis lidt spændte på at se, hvad det var, vi havde bestilt!
Vi fandt uden problemer gården ved 17.15-tiden og fik nøglen udleveret.
Det viste sig at være en ombygget bjælkehytte med fire lejligheder i to etager. Vi fik lejligheden i stueetagen til højre. Ved siden af boede to tyskere og ovenpå en norsk familie.
Bilen blev tømt (stort set) og vi flyttede ind i en udmærket lille lejlighed med ret stor stue, køkken, soveværelse og badeværelse med bruser – den blev straks taget i anvendelse!
Aftensmaden blev så den gode gamle feriemenu: Dåsemad.
For at sikre en blid overgang fra hotellernes 3 retter eller buffet havde Petra besluttet, at vi også skulle have 3 retter på selvhushold. Vi fik derfor Mexicansk chilisuppe, paprikagryde med cocktailpølser og frugtdessert med flødeskum. Vi havde købt lækkert brød med osteskorpe i Vinstra. Det var lækkert som tilbehør.
Nu kan det kun gå tilbage!

Klik her for "Peer Gynt Sætervejen til Storhaugen Gård 3:23"

Onsdag den 5. juli:
Denne dag har vi valgt at dele op i to:
Formiddag:
Ved 9-tiden kørte vi mod Juvasshytte, hvortil man kommer på den højest beliggende bilvej i Norge. Vi kommer op over 1800 m.o.h. Siden sidst vi var ved Juvasshytte er der sket to væsentlige ændringer:

  1. Vejen er blevet asfalteret og..

  2. .. i stedet for snestormslignende tilstande var der denne gang høj sol og 12 graders varme.

Nede i dalen var temperaturen noget over 20 grader, men 12 er fint ved Juvasshytte – og så var der næsten vindstille. Der var to hold, som drog af sted med fører mod Galdhøpiggen mens vi var der. Det er en tur på 3 timer frem og 2 timer tilbage. Vi havde overvejet at melde os til, men blev enige om, at det var nok at friste skæbnen at udsætte Petras knæ for de strabadser. Vi nøjedes med at nyde den fantastiske udsigt deroppe – og ikke mindst på vejen op og ned.

Vi var tilbage på Storhaugen ca. 11.30, spiste frokost og var så klar til dagens anden del.

Eftermiddag:
Vi kørte ca. 100 km mod sydøst til Gjendesheim for enden af søen Gjende. Herfra tog vi båden Gjende til den anden ende af søen, Gjendebu. Turen tager en god times tid hver vej.
Denne bådtur har vi også prøvet tidligere, men dengang styrtregnede det under hele turen. Denne gang artede vejret sig fra sin bedre side, men alligevel kom der en kortvarig regnbyge ca. ½ time efter starten. Vi blev enige om, at regn og Gjende måtte høre ubrydeligt sammen.
Efter den korte byge kunne vi opholde os ude under hele sejladsen ind i hjertet af Jotunheimen. Vi nød de høje fjelde langs begge sider af den smalle sø i fulde drag.
Da vi kom tilbage ventede en lille hilsen ved bilen: Vi havde ikke betalt P-afgift!
De flinke mennesker skrev dog, at hvis vi betalte i kiosken, ville der ikke ske yderligere. Det gjorde vi så med det pudsige resultat, at i stedet for de 70 kr., der var parkeringstaksten, kom vi af med 30 kr. baseret på, hvor længe vi havde holdt der i forhold til bådens sejltid!
Ikke værst.
Det blev så en ret lang, men spændende dag, idet vi ikke var tilbage på Storhaugen før kl. 19.45.

Klik her for "Juvasshytte og sejltur på Gjende 4:02"



Torsdag den 6. juli:
Fra dagens start er vi lidt usikre på vejret: Der er flere skyer end blå himmel, da vi står op lidt før halv otte. Det skal dog vise sig, at vi ser mere sol end skyer i dagens løb.
Dagen er afsat til en tur på Sognefjellsvegen og tilbage – i alt ca. 160 km.
Det blev endnu en flot dag, hvor vi gang på gang måtte stoppe for at nyde udsigten.
Et bjerg er altså ikke bare et bjerg og en udsigt er ikke bare en udsigt.
Hele tiden skifter såvel lys som farveindtryk. Vand, sne, fjeld, græs og anden vegetation skifter ustandselig.

Vel ovre Sognefjellet blev vi enige om at forlænge turen ca. 10 km. fra Skjolden til Luster langs Lustrafjorden – én af de inderste grene af Sognefjorden. På tilbagevejen drejede vi af mod Øvre Årdal ved Turtagrø og kørte ca. 20 af de 32 km – indtil vi nåede bomstationen. Her vendte vi om, hvorved vi sparede 50 kr. Den sidste del ned mod Øvre Årdal mente vi nok, vi kunne undvære.

Vi var hjemme på Storhaugen ca. 18.15 – store naturoplevelser rigere.
Kort efter hjemkomst fik vi en meget lille regnbyge – men det blev ikke engang til en støvdæmper.
Vi er spændte på fredagsvejret. Meteorologerne har talt om mulighed for regn og torden?!?!

Klik her for "Sognefjeldsvejen 5:25"



Fredag den 7. juli:
Det regnede og tordnede natten til fredag – fortalte Petra! – Jeg sov som en sten.
Da vi stod op ved halv otte-tiden var der meget diset, men solen brændte forholdsvis hurtigt igennem, så da vi drog af sted lidt før kl. 9, var det hovedsageligt solskin.

Dagen er helliget en tur til Gamle Strynefjellsvegen, som ligger noget nordligere end Jotunheimen – en tur på ca. 100 km hver vej. Selve den gamle vej over Strynefjellet er ikke mere end ca. 25 km lang, men på mange måder ret speciel:

  1. Den er ikke asfalteret bortset fra et par korte strækninger i hver ende.

  2. Den er meget smal, men har masser af ”mødepladser” – og der er mange og skarpe sving.

  3. Den bringer os ikke så højt op (1134 m) som vi kom på Sognefjellsveien (1434 m), men landskabet virker mere barskt og råt.

Vel ovre Strynefjellet fortsatte vi et stykke vej mod Stryn langs søen Strynsvatnet før vi vendte næsen hjemad.
På hjemturen valgte vi den forholdsvis nyanlagte Strynefjellsvej (nr 15). Den skærer sig gennem fjeldet i tre tunneller på henholdsvis 2½, 3½ og 4½ km´s længde. Det giver en høj procentdel af underjordisk kørsel på en vejstrækning, der ikke er på mere end 12 km.
Hjemturen gik – som udturen – ad vej 15 via Grotli til Lom og derfra til Storhaugen, hvor vi ankom ca. 17.30.

Klik her for "Gamle Strynefjeldsvejen 3:02"



Lørdag den 8. juli:
Sidste dag på Storhaugen.
Ifølge vejrudsigten kunne det blive vådt, men det blev nu ikke så slemt. Det havde regnet en del af natten og det regnede stadig, da vi stod op, men det holdt hurtigt op og i dagens løb blev det kun til lidt små-regn.
Vi startede med at køre ind midt i Jotunheimen til Leirvassbu, en fjeldhytte i ca 1400 m’s højde. Der var 13 km bomvej – asfalteret – men meget smal og meget ujævn. Petra ku’ ikke li’ det! Men det var en flot tur med udsigt til høje fjelde og Storbreen. Vi fandt et termometer ved fjellhytten som viste 10 grader, så det var ret køligt.
Efter Leirsvassbu besluttede vi at køre endnu en tur ud ad Sognefjellsvejen, hvor vi spiste den medbragte frokost (der var dejligt, men køligt mellem Krossbu og Mefjellet!).
Vi sluttede dagen med at køre til Lom, dels for at handle, dels for at aflægge Fossheim Steinsenter et besøg. Der er meget at se på, hvis man interesserer sig for sten og fossiler. Jeg købte tre små sten for i alt 50 Nkr.

Tilbage på Storhaugen betalte vi for opholdet og gjorde klar til at fortsætte mod Sverige i morgen, søndag.

Klik her for "Leirvassbu og Sognefjeldsvejen 2:01



Søndag den 9. juli:
Afgang fra Storhaugen lidt over otte.
Turen til Sverige er beregnet til at vare 5 t og 20 min i ren køretid.
Vejret så ikke specielt venligt ud, da vi stod op kl. godt og vel seks. Det småregnede og himlen så ud som om det kunne fortsætte hele dagen – men det gjorde det ikke.
Det blev efterhånden bedre og ved middagstid klarede det helt op og blev lidt blandet med sol og skyer.
Egentlig blev det et fint ”transportklima” til de 360 km fra Storhaugen til Gyllene Bocken i Ljusnedal, Sverige. Vi holdt naturligvis et passende antal pauser, men egentlige store pauser begrænsede sig til ét ved Dovregubbens Hal, hvor vi bl. a. så vævninger (gobeliner) og billeder i et lille galleri på stedet.

Fremme i Funäsdalen ved 16-tiden fik vi bilen forsynet med benzin og os med nogle svenske kroner i en pengeautomat.
Derefter fandt vi let vores nye opholdssted og fik os installeret.
Vi fik udleveret en nøgle til en ret nyindrettet lejlighed (fra februar) – helt i IKEA- stil. Jeg (Palle) blev noget optaget af et helt nyt fladskærms-TV – ikke mindst fordi der kl. 20 var VM-finale i fodbold mellem Frankrig og Italien. Desværre kunne jeg ikke få apparatet (som var tilkoblet en CanalDigital-boks) til at virke. Efter hjælp fra personalet, fik vi dog installeret et – noget mindre – TV, så nu var der dømt fodbold.
(Senere fandt jeg ud af, at scart-stikket på det store TV sad løst, så efter lidt omplacering af ledninger lykkedes det at se 2. halvleg i ”king size”).

Klik her for "Over Dovrefjeldet til Sverige 3:26"



Mandag den 10. juli:
Allerede ved 6-tiden fandt vi du af, at det var turens regnvejsdag. Det stod ned i tove og det så ikke ud til, at det ville ændre sig lige med det første. Vi tog det derfor roligt og var først klar til afgang ved 10-tiden. Ved den tid var der ophold i regnvejret, men vi vurderede, at der ikke var nogen idé i, at forberede frokost i det fri, så vi kørte af sted mod Flatruet. Det var vist ikke helt, hvad Petra havde forventet, men det er og bliver et fascinerende skue, hvor man kan se uendelig langt ud over det forholdsvis flade højland. Der kom stadig mange regnbyger, men Flatruet er og bliver et spændende sted (billeder fra Flatruet).
Vi fortsatte turen ud mod Messlingen og Baggården – mest for at se, hvad ”Baggården” egentlig var – det kunne vi ikke huske fra sidste gang vi var der.
Derefter fortsatte vi mod Bruksvallerne og fandt et røgeri, hvor vi købte vores aftensmad: En – skulle det vise sig – lækker røget ”Rødling” (vi blev enige om at kalde det en fjeldørred). Derefter kørte vi mod Mittåkläppen (1212 m), men gjorde holdt undervejs i Djupdalsvallen, hvor vi spiste ”frokost” (klokken var blevet halv tre) i form af vafler med jordbærsyltetøj og fløde samt kaffe.
Det gjorde godt.
Vi fortsatte lidt ud ad vejen mod Mittåkläppen – mest for at se, om vi kunne genkende området.
Vi kørte derefter tilbage til Gyllene Bocken for at lægge vores aftensmad og hvidvinen på køl, hvorefter vi kørte til Funäsdalen (byen) og gik på museum. En meget flot og instruktiv beskrivelse af liv og natur gennem tiderne i området.

Da vi kom tilbage til Ljusnedal gik vi en tur i området og fulgte en guidet rute, der fortalte om Ljusnedal´s storhedstid som hovedby for udvinding af jern og kobber fra den malm, der blev udvundet i området for ca, 100 år siden (det er ikke længere rentabelt).
Derefter (kl. var efterhånden blevet henad 20) var det tid at nyde den indkøbte fisk – og det var lækkert.
På trods af vejret, som sidst på dagen igen viste sig fra sin pæne side, blev det en udmærket dag, hovedsageligt præget af opfriskning af ting, vi mente at kunne huske fra besøget i 1997.

Klik her for "Flatruet - Djupdalsvallen - Ljusnedal 3:55"



Tirsdag den 11. juli:
Så er det tid at sætte næsen mod syd.
Vi var klar til afrejse kl. 8.45, så efter at have afleveret nøglerne til Gyllene Bocken drog vi af sted. Første stop var i Tännäs, hvor vi havde boet en uge i sommeren 1997.
Vi fandt let huset og kunne se, der var sket udvidelser siden vi boede der. Sjov nostalgisk oplevelse.

Knap så sjovt var gensynet med Bjørneparken i Orsa Grönklitt. Parken var meget forandret i forhold til sidst, vi var der. Meget af det højest beliggende område, hvor der før var bjørne, var nu ved at blive omdannet til bebyggelse og bjørnene var flyttet et par etager ned. Det er muligt, at det giver bedre plads til de forskellige dyregrupper, men det var ikke umiddelbart overskueligt. Hvor vi tidligere kunne gå på broer over bjørnene var man nu i samme niveau. Da bjørnene går på et stort træbevokset område siger det næsten sig selv, at det ikke er så ligetil at få dem at se.
Konklusion: Bjørneparken var lidt af en skuffelse. Vi glæder os til at komme hjem og se Skandinavisk Dyrepark på Djursland. Det er mere overskueligt (det var der da sidst, vi var der!)
Vi forlod Orsa og trillede videre mod Tällberg ved den sydlige del af Siljan-søen og fandt vores overnatningssted, Åkerblads Romantiske Hotel. Tällberg viste sig at være en rigtig turistby med masser af hoteller – hovedsagelig af ældre oprindelse. Vi fik at vide, at Åkerblads var det ældste, og at det havde været i familiens eje siden 1400-tallet. Hotellet drives nu af 19:ende, 20:ende og 21:ende generation.
Hyggeligt sted.
Aftensmåltidet var en oplevelse i sig selv. Selv om det var en del af den færdigkøbte pakke var der frit valg blandt såvel forretter, hovedretter som desserter – og alt smagte himmelsk. Vi følte os virkelig forkælede, da vi forlod bordet.

Klik her for "Fra Ljusnedal til Tällberg 3:12"



Onsdag den 12. juli:
Også morgenbordet var perfekt! Man fristes til at være glad for, at man ikke har disse spisemuligheder til daglig – det ville badevægten med garanti ikke blive glad for!
En stor hotel-oplevelse rigere forlod vi Åkerblads Romantiske Hotel ved halv ni-tiden og kørte lige en tur ned til Tällberg havn. Det var en fantastisk dejlig morgen ved den lille lystbådehavn, hvor vi havde et flot udblik nordpå over Siljan-søen.
Så gik det ellers sydpå mod Huskvarna ved sydspidsen af Vättern og dagen bød ikke på mange stop ud over den nødvendige. Vi havde heller ikke planlagt andet en transport, så vi trillede stille og roligt ned gennem Sverige og ankom til Quality Hotel Winn 17.30. Her spiste og sov vi i kendte omgivelser og belavede os på at køre hjem dagen efter.

Klik her for "Mod Huskvarna 2:30"



Torsdag den 13. juli:
Efter morgenmaden havde vi sådan set kun én ting i hovederne: Hjemtur.
Vi har det sådan, at vi når et ”mætningspunkt” efter ca. 12 dage hjemmefra. Så har vi (heldigvis!) oplevet så meget, at vi gerne vil hjem for at ”fordøje” de mange indtryk.
Derfor gik turen hjemad da også rask af sted uden andre ophold end de nødvendige.

Vi nåede hjem midt på eftermiddagen og kunne heldigvis konstatere, at huset stadig stod der.

Vi må konstatere, af vores kombination af ”opholdsbooking” fungerede glimrende.
Vi var også glade for den variation i opholdssteder, denne metode medførte.
Og så er det jo lidt af en sensation, at man kan opholde sig i Norge i så mange dage og stort set ikke opleve regn!

Alt i alt: En vellykket tur.