Spanien 2010 ................................

Forårstur til Picos de Europa
  15. – 28. maj 2010

Inspireret af en beskrivelse af tur til nationalparken Picos de Europa
i medlemsbladet for planteklubben The Alpine Garden Society,
besluttede vi os for at køre en tur til det nordlige Spanien.
I det følgende kan du læse en beskrivelse af vores tur
 med tilhørende links til dias/videoshow,
som i billeder viser indtryk fra området.

Lørdag den 15. maj:

Vi forlod Brædstrup tidligt om morgenen (kl. 7.05) og kom planmæssigt frem til den tysk-belgiske grænse ved Aachen 800 km senere.

Søndag den 16. maj:  

Dagen efter gik også som planlagt og vi nåede frem til vores ETAP-hotel i Chatellerault. 

Mandag den 17. maj:

Også mandag forløb som ventet/håbet – sådan da. Jeg mente, at vi efterhånden havde brugt penge nok på franske motorvejsafgifter, så min nærighed overbeviste mig om, at vi burde droppe den spanske vejafgift fra San Sebastian til Bilbao og i stedet lade GPS'en finde en alternativ vej. Det gjorde den også, men det var en tidrøvende omvej! 

Tirsdag den 18. maj:  

Tirsdag ville vi starte med at besøge det berømte Guggenheimmuseum i Bilbao. Det gik også fint med at finde museet, men det var – bl.a. pga. meget bygge- og vejarbejde lidt vanskeligt at finde en P-plads. Nå – også det problem blev løst (P-kælder) og vi kom frem til museet. Det er en absolut usædvanlig bygning. Udvendig er den både monstrøs, enorm og helt anderledes end alt, hvad man ellers har set – endsige kunnet forestille sig. Indvendig indeholder den mange spændende udstillinger – og her kommer den meget usædvanlige byggestil helt til sin ret. Det må være en fornøjelse at udstille i denne bygning.

Om eftermiddagen gik turen så de sidste par hundrede km mod byen Potes i Nationalparken Picos de Europa. Her fandt vi straks vores hotel – Hotel Valdecoro – og fik os indlogeret. Om aftenen gik vi de små 10 min ind til byen og fik dagens menu – Menu del Dia. Forret, hovedret, dessert, brød, vand og vin for 28 Euro til 2 personer. Det er ret billigt – men maden var udmærket.

Klik her for at se ”Turen til Spanien” (4:36)
 

Onsdag den 19. maj:

Dagen startede med lave skyer og vejret så lidt truende ud – men allerede ved 10-tiden havde solen brændt sig gennem skyer og dis og strålede fra en skyfri himmel. Flot vejr med moderat temperatur på omkring 15 grader.

Vi kørte 27 km mod sydvest til passet Puerto de San Glorio i en højde af 1609 m. Her var der en flot udsigt hele horisonten rundt med snedækkede bjerge mange steder. Endnu flottere blev udsigten, da vi tog en lille afstikker på 2 km til et udsigtspunkt ved Collado de Llesba i 1670 meters højde. 

Mætte af udsigten og den friske bjergluft (samt den medbragte frokost, som vi havde købt ingredienserne til i et supermarked i Potes) fortsatte vi yderligere 31 km til den meget isoleret beliggende lille landsby Santa Marina de Valderón. En meget gammel og meget ensomt beliggende by langt inde i Nationalparken. Der bor kun 62 mennesker i byen – og dem vi så var ikke helt unge! Har den en fremtid?

Klik her for at se ”Mod passet Puerto de San Glorio” (3:01)

Klik her for at se ”Collado de Llesba” (4:06)

Klik her for at se ”Flora og fauna” (4:34)

Klik her for at se ”Tilbage via Santa Marina de Valdeón” (2:13)

Torsdag den 20. maj:

Vi havde planlagt at køre de 25 km til Fuente Dé og tage svævebanen derfra yderligere nogle hundrede meter op. Turen gik fint til Fuente Dé, men der fik vi at vide, at svævebanen var lukket i perioden 18. – 21. maj! Så var det jo heldigt, at vi skulle bo i Potes til den 24. maj. Vi kørte så stille og roligt retur mod Potes, men lavede en afstikker til de meget små bjergbyer Tanarrio og Brez.

Klik her for at se ”Vejen til Fuente Dé” (4:28) 

Fredag den 21. maj:

Vi havde besluttet at køre til de to bjergsøer  Lago Enol og Lago de la Ercina i det nordvestlige hjørne af Nationalparken. Første del af turen – de 27 km fra Potes til Panes – er imponerende, men også hele turen vestpå fra Panes til opkørslen mod søerne er en oplevelse. De sidste 11 km fra Covadonga til søerne bør være forbudt for børn – i hvert fald er det ikke sundt for nervøse bilister. Vejen er smal, meget stejl og der er langt ned til siderne – og autoværn er absolut ikke almindeligt. Selve opholdet ved søerne blev faktisk skæmmet noget af, at der var gjort meget lidt for at give turisterne mulighed for at parkere, hvor der var noget spændende at se. I stedet blev man henvist til et par dårligt placerede P-pladser, hvorfra der var meget langt at gå til søerne. Det må spanierne kunne gøre bedre.

 
Klik her for at se ”Rundt om Picos” (2:59)

Klik her for at se ”Planterne undervejs” (2:35) 

Lørdag den 22. maj:

Så stod der igen Fuente Dé på programmet. Vejret var stadig med os. Faktisk nåede vi nu turens højeste temperaturer – 25 grader.

Før turen mod Fuente Dé besøgte vi den lille by Tudes lidt syd for Potes. Når vi syntes at Tudes burde besøges er grunden den enkle, at byen er den direkte årsag til, at vi overhovedet blev opmærksomme på nationalparken Picos de Europa. Den engelske moderklub for den danske Alpine Klub (Alpine Garden Society) arrangerede en tur for planteentusiaster til Tudes i dagene lige efter, at vi er rejst hjem. Tudes er en meget lille by. Vel omkring 20 huse. Mange huse så også meget gamle ud – men der var også enkelte nye. Et spændende sted at besøge.

Klik her for at se ”Tudes” (2:30)   

Så kørte vi til Fuente Dé – og nu var der kommet liv i tovbanen som på mindre end 5 minutter bragte os fra 1070 meter til 1823 meters højde. Og hvilken udsigt. Vi blev bogstaveligt taget stumme af betagelse over det syn, der udbredte sig for os. Der lå stadig smeltende sne, men der var også en del alpine planter, der havde travlt med at blomstre.

Vi sad/vandrede vel rundt deroppe i omkring 3 timer indtil vi mætte af de voldsomme indtryk tog tovbanen ned igen.

Klik her for at se ”Fuente Dé” (5:00)

Søndag den 23. maj:

I dag har vi planlagt at besøge den lille by Somaniezu, der ligger ca. 15 km øst for Potes og uden for Picos de Europa-området i Sierra de Peña Sagra. Det er igen en ualmindelig lille bjergby, og der virker ret dødt – indtil vi ser en lille purk på vel en tre år. Han får øje på os og kommer nærmere – efterfulgt af hans bedstemor (gætter vi på) iført pyjamas og slåbrok. Klokken er omkring 10.30 - det er søndag morgen – og pinsemorgen.

Vi forlader ret hurtigt byen og fortsætter så mod sydøst indtil vi igen når grænsen mellem Cantabrien og Leon. Her finder vi et skyggefuldt sted – velegnet til frokost.

Klik her for at se ”Sierra de Peña Sagra” (3:03)

Mandag den 24. maj:

Vores sidste dag i Potes. Da vi jo de kommende dage skal køre langt hver dag, har vi denne dag planlagt en kort tur – hvilket også passer fint med klimaet. Temperaturerne har nemlig stabiliseret sig omkring de 25 – 27 grader, så her er ret varmt. Vi kører nordpå – ca. 14 km mod byen La Hermida, men undervejs gør vi ophold ved den lille by Lebeña, med en fin lille kirke ved navn Santa Maria de Lebeña. Vi fortsætter nordpå langs floden Rio Deva, der danner slugten Desfiladero de La Hermida – et spændende sted med mange planter. I La Hermida drejer vi fra hovedvejen – som i sig selv ellers er temmelig snoet og flere steder så smal, at større biler som lastvogne og busser har deres problemer, når de mødes. Den vej vi drejer ind på er endnu mere snoet og endnu smallere, men den fører os op til den lille by Bejes, hvor vi kan konstatere, at det er endnu en meget stille og ret fredfyldt spansk bjergby. Temperaturen får her asfalten til at smelte, så man opholder sig ikke frivilligt i solen i længere tid.

Klik her for at se ”Santa Maria de Lebeña” (2:00)  

Klik her for at se ”Bejes og omegn” (3:45)  

Klik her for at se ”Planterne i Desfiladero-dalen.” (3:36)  

Tilbage i Potes tog vi på en shoppingtur. Vi er ikke meget for turist-souvenirs, men lidt skal man jo finde.

Klik her for at se ”Potes by” (3:00)

Tilbage på hotellet stod den på pakning og klargøring til morgendagens første etape af turen hjemad.

Tirsdag den 25. maj:

Kl. 9 starter hjemturen. Vi vidste, at de første ca. 200 km til den franske grænse vil blive de mest tidskrævende, men det blev værre, end vi havde forestillet os.

Området omkring Bilbao er kaotisk p.g.a. et enormt vejbyggeri overalt. Der bliver virkelig brugt nogle penge på veje her – men der er tilsyneladende styr på planlægningen, for alle nødvendige trafikreguleringer fungerer fint. Ca. 10 km. før grænsen til Frankrig begyndte problemerne. Et skilt markerede, at der var sket et trafikuheld som medførte at vi blev ledt fra motorvejen for at tage en alternativ rute. Fint nok – bortset fra, at hele områdets samlede lastvognsbestand blev ledt samme vej. Det udviklede sig til en gigantisk kø. Samtidig var afkørslen til den benzintank vi havde udset os til den sidste tankning i Spanien (benzinen er her ca. 2 kr. billigere pr. liter end længere nordpå) blokeret af byggearbejde – og temperaturerne havde valgt at sætte rekord denne dag med et stykke over 30 grader. Lidt senere blev vi måske både reddet og forsinket endnu engang: Et nyt trafikuheld ledte os fra hovedvejen og lige ind på en tankstation, hvor vi fik turens billigste tankning. Til gengæld blev vi også placeret i en skov lastbiler, der dannede en ca. 30 km lang kø, som først opløstes ved Bayonne, hvor motorvejene til Bordeaux og Toulouse skiltes. Vi havde valgt at tage turen om ad Toulouse, fordi vejen mod Bordeaux er uendelig kedelig. Det var et godt valg, for størstedelen af lastbilkonvojen skulle åbenbart til Bordeaux.

Resten af turen til vores 1. overnatning på hjemturen – i Montauban – gik fint. Vi kom frem til hotellet ved 20-tiden – og da var vi godt kogte i den stegende hede. Længe leve aircondition i bilen!

Onsdag den 26. maj:

Turen går til Beaune – helt uden problemer. Temperaturen var nu faldet til 14 – 16 grader, og der kom en del lette byger – dejligt kørevejr. Vi nåede hotellet i Beaune ved 18-tiden efter en fin tur gennem Auvergnes højland med udsigt til de gamle udslukte vulkaner. 

Torsdag den 27. maj:

Vejret var en smule varmere end onsdag, og der faldt ikke meget regn. Vi lagde Frankrig bag os og tog ”hul” på Tyskland nedefra. Det gik problemfrit nordpå – dog var der lidt vejarbejde syd for Karlsruhe. Først lidt syd for Kassel gik trafikken helt i stå. Vi fandt ikke ud af, hvad der var årsagen, men vi gættede på, at det måtte have noget at gøre med tæt trafik og mange lastbiler kombineret med de mange barske bakker omkring Kassel.

I Kassel løb vi så ind i vores første tilfælde af ”alt optaget”, da vi nåede frem til ETAP-hotellet. Det gav os lejlighed til at afprøve Accor-hotelkædens lidt højere niveau: IBIS.

Der lå et IBIS-hotel blot 600 meter fra ETAP-hotellet – og der var plads. Vi ofrede de ekstra 200 kroner, og niveauet var absolut en klasse højere.

Fredag den 28. maj:

Hjem fra Kassel. Den tur har vi efterhånden kørt et utal af gange og den er ikke specielt interessant. Vi holdt de fornødne pauser og nåede hjem sidst på dagen.

Området Picos de Europa var bestemt en oplevelse og hele turen værd.

Det er selvfølgelig en lang tur, så hvis man ikke er så meget til de lange vejstrækninger gennem Tyskland og Frankrig bør man nok vælge at flyve til Bilbao og leje en bil der.

Vi talte med en del englændere i området, og de fortalte, at for dem var det meget nemt og bekvemt at tage en færge fra Plymouth eller Portsmouth til Santander - en tur på 18 - 20 timer. Det var derfor et yndet sted for dem at tage på ferie.

Hvis man er til daseferie, er der mange fantastiske strande langs den spanske nordkyst omkring Santander.