![]() |
Jul i Sydfrankrig 1996..................... |
![]() |
![]() |
|
|
Havnen i Sanary |
|
|
Fiskebod |
|
|
Frugtbod |
|
|
Vejen til Mont Faron |
|
|
Stranden i Bandol |
|
|
Udsigt mod Cassis |
|
|
Landet bag Cassis set fra fra Sémaphore |
|
|
Gadebillede fra Hyères |
|
|
Jardin Olbius-Reguir |
|
|
St. Tropez set fra kystsiden |
|
|
Lystbådehavnen i St. Tropez |
|
I havnen er der dog masser af tegn på, at St. Tropez er et sted, der tiltrækker de mere velhavende befolkningsgrupper. Her ligger den ene kæmpemæssige lystyacht ved siden af den anden og virker særdeles imponerende. Det store turisthurlumhej startede i 1957, da filminstruktøren Roger Vadim valgte St. Tropez til optagelserne af en film, hvor hans kone havde hovedrollen. Konen hed Brigitte Bardot, og siden har alle, der er noget i showbiz - eller gerne vil være det - betragtet St. Tropez som byen. |
Havnebillede fra St. Tropez |
|
I 1994 havde vi holdt sommerferie i området - og haft svært ved at se kysten for mennesker. Det blev også en spændende tur, men det var en noget mere barsk kyststrækning, vi oplevede denne gang. Middelhavet bankede ind mod kysten og flere steder sprøjtede vandet ind over vejen - og der var ikke én på stranden. Vi kunne også parkere, hvor vi havde lyst. |
Kystvejen ved Cannes |
|
Egentlig havde vi bestemt at tage motorvejen igen efter Cannes, men da vejret nu var blevet dejligt solrigt og kysten nu engang er mere spændende end motorvejen besluttede vi os for at blive på kystvejen hele vejen gennem Nice, Monaco og Menton til Italien. I Menton spiste vi vores medbragte frokost på strandpromenaden - i fint og forholdsvis lunt solskinsvejr. |
Kystvejen ved Menton |
|
Ca. 10 km efter grænsen, i udkanten af byen Bordighera nåede vi dagens egentlige mål: Giardino esotico Pallanca - en have, bestående af sukkulenter
og kaktus i et antal og opstillet på en måde, så vi blev helt overvældede. Haven er privat og tilhører kaktuseksperten og -avleren Barth Pallanca og kan beses året rundt. Det er også muligt at købe planter, men her vil udvalget næppe kunne imponere kaktusentusiaster. |
Kaktus i massevis |
|
Det første stykke gik helt nede langs vandkanten på nogle kæmpe klippeblokke, som man ret interimistisk havde forsøgt at få til at nå sammen ved hjælp af nogle betonklatter hist og her. Nogle steder var vi meget i tvivl om, hvorvidt vi nu også var på stien, men nogle gule malingsstriber fortalte - til vores undren - at den var god nok. Lidt efter gik det stejlt opad og stien fortsatte på en afsats uden gelænder og mindst 50 meter lodret ned! Senere måtte vi igen ned i vandkanten og sådan fortsatte det i 5 kvarter, før vi endelige nåede til civiliseret område igen. |
Kysten ved Sanary |